Mine Placidochromis sp. "phenochilus tanzania" er vokset lidt - her et billede fra den 17. juli 2004.
Jeg har haft overvejet en anden Placidochromis et stykke tid, nemlig electra, men det endte med at jeg faldt for denne her i stedet. Det er en fisk der er temmelig dyr, hvis man skal købe den i voksen størrelse, så jeg har valgt at købe nogle ungfisk der kan vokse op. På trods af den beskedne størrelse foregår der allerede en del små-slagsmål imellem et par af dem, så jeg er spændt på om det udvikler sig med alderen. Mere følger…