Labyrintfisk (underordenen Anabantoidei) er en unik gruppe af fisk, der er kendt for deres evne til at trække vejret direkte fra atmosfærisk luft. Dette er muligt takket være et særligt organ kaldet labyrintorganet, som fungerer lidt ligesom en lunge. I naturen gør det dem i stand til at overleve i iltfattige vandhuller, rismarker og stillestående floder i Afrika og Sydøstasien.
Gruppen indeholder nogle af akvariehobbyens mest populære arter, herunder Dværg guramier, Kampfisk og Paradismasker. Fælles for mange af disse er deres interessante ynglebiologi; de fleste arter bygger skumreder i overfladen, som hannen nidkært bevogter.
I akvariet kræver labyrintfisk adgang til overfladen, så de kan tage en mundfuld luft. Det er vigtigt, at luften over vandet ikke er for kold, da de kan blive forkølede. De foretrækker ofte rolige akvarier med masser af flydeplanter, der giver tryghed og gode steder at bygge rede.